
Destruktion
Clinical Trial Supply formidler destruktion af studiemedicin efter endt klinisk afprøvning. Dette kan foregå løbende, når afprøvningen er afsluttet, eller der foreligger en endelig klinisk rapport. Inden medicinen sendes til destruktion, opbevares den i et særskilt karantæneområde.
Når kunden har givet skriftlig besked angående destruktion, sender Clinical Trial Supply studiemedicinen til destruktion.
Efter destruktion modtager Clinical Trial Supply destruktionspapirer. Kunden modtager de originale dokumenter, og Clinical Trial Supply beholder en kopi. Der er således fuld sporbarhed.
